Introduktion til polaritetsterapi:
En holistisk måde at hjælpe andre mennesker til større velvære og inspiration til at være katalysator for din egen healings proces.
Polaritetsterapien fokuserer på at hjælpe mennesker til at fungere med optimal livsenergi. Finstoflige energibevægelser skaber og opretholder alle levende væsener. Denne LIVSENERGI udtrykker sig igennem vores fysiske krop, men også gennem vores tanker, følelser, personlige relationer og hverdagsoplevelser.
Sundhed er afhængig af denne LIVSENERGIS (vital energis) fri og balancerede flow i kroppen. I kinesisk og ayurvedisk medicin kendes den som henholdsvis “chi” og “prana”. Blokering af energibanerne kan forårsage ubehag, smerter og endda sygdom.
Behandlingsformen fokuserer på kropsbehandlinger med berøring på modtagerens krop, hvorved energikroppen aktiveres. Den inddrager desuden yogalignende øvelser, udrensende og opbyggende kost, samt coaching og hjælp til positiv tænkning.
Ordet polaritet henviser til den traditionelle orientalske forståelse af energi sammenhænge, kendt som Yin og Yang. Polaritetsterapien beskriver hvordan energistrømme og elektromagnetiske felter skaber og opretholder livskraften i alle fysiske væsener.
Polaritetsterapiens mål er at støtte livskraftens og bevidsthedens frie og naturlige strømme gennem krop, sind og følelser.
Årskurset giver dig grundlæggende færdigheder:
Du lærer om menneskets energisystem og energibanerne i kroppen. Energi-systemet baserer sig på tre lag i energiernes anatomi:
- Den primære energi (i kroppens midterlinje inkl. kranium, rygrad og korsben).
- De tre principper: energibevægelser i form af ekspansion, sammentrækning og balance derimellem (de energi principper kaldes gunaer. De består af Sattva (balance), Rajas (ekspansion), Tamas (sammentrækning).
- De fem elementer æter, luft, ild, vand og jord, der styrer både de fem nederste energicentre, chakraer og resten af vores krop, inklusiv en række meridianbaner og organer.
Som deltager vil du lære at give en række energibalancerende behandlinger, der tager udgangspunkt i de forskellige energistrømme, gunaer og chakraer; samt at balancere kroppens polariteter. Deltagerne vil blive bekendt med deres egen og klienternes energikrop, lære mere om hvordan den fungerer og hvordan den hænger sammen med den fysiske krop og vores daglige liv. Du får også gode råd til egenomsorg.
Under årskurset introduceres følgende emner:
- Universel primær energi og forbindelsen til menneskets energisystem
- Polaritetsterapiens teori og behandlinger
- Grundlæggende traditionel og energibaseret anatomi
- Chakrasystemet – teori og praksis
- fem- og sekstakkede stjerner, teori og praksis
- Behandlinger til balancering af hvert af de fem elementer og deres tilhørende chakraer
- Grundlæggende energibaseret ernæringslære, udrensning og polaritetsyoga øvelser
- Grundlæggende kommunikationsteknikker
- Introduktion til behandler etik og lovgivning
- Under forløbet skal deltagerne udføre 30 øvebehandlinger hjemme, samt modtage fem polaritetsterapi behandlinger af en uddannet terapeut.
Årskurset består af i alt 155 timers undervisning og behandlinger (ialt 173 lektioner), der giver mulighed for at søge om optagelse i the International Polarity Therapy Education Alliance som Energy Principles Practitioner (EPP). Desuden kan timerne indgå i undervisningskravet til RAB, Registreret Alternativ Behandler i f. eks. HealerRingen.
Hvis du allerede er behandler, kan dette Årskursus være en være en værdifuld introduktion til energiarbejde og en understøttelse til din anden behandlingsform. Hvis du gerne vil være alternativ behandler med speciale i polaritetsterapi, er det muligt at studere videre på overbygningsuddannelsen (RPP), som starter efter aftale med deltagerne.
Undervisningen finder sted i weekend moduler, i alt 16 dages undervisning. Der er maksimum 8 deltagere på Årskurset.
Fakta om Årskurset:
Datoer: syv moduler på 1 1/2 år. fem moduler a´ to dage, to moduler a´ tre dage. Forløbet afsluttes med eksamen.
Start: Vinter 2025
mødetidspunkter: Alle dage kl. 10-18.
Underviser:
Gitte Virkmann Larsen
Sted:
Healingcenter Aarhus, Bredgade 51, 8340 Malling.
Det er ikke muligt at overnatte på centeret.
Datoer:
Datoer for årskurset:
Weekend moduler start vinter, 2025
Datoer for modulerne følger, ikke skemalagte moduler skemalægges sammen med kursisterne.
Undervisningstid:
Alle dage kl. 10-18, med mindre andet aftales i gruppen
Tilmelding:
Hvis du vil vide mere og finde ud af, om Årskursus i Polaritetsterapi er noget for dig, er du velkommen til at kontakte Gitte Virkmann Larsen på telefon 51 90 03 71 eller info@healingcenteret.dk. Så finder vi et tidspunkt, hvor du helt uforpligtende kan stille spørgsmål og få mere at vide om forløbet enten telefonisk eller ved et besøg på vores center.
Du tilmelder dig ved at sende en mail til info@healingcenteret.dk eller en SMS til Gitte, hvor du bekræfter at du gerne vil med. Så aftaler vi en kortere samtale her på centeret eller i telefonen. Du modtager en tilmeldingsblanket og en faktura på dit depositum. Din betaling af depositum udgør din tilmelding og sikrer dig din plads.
Pris:
18.000 Kr.
Early Bird – prisen er gældende ved tilmelding og fuld betaling senest 30 dage før kursusstart.
Betaling af depositum på 4.000 Kr. ved tilmeldingen sikrer dig din plads. Restbeløbet på 14.000 Kr. betales senest 30 dage før kursusstart.
19.500 Kr. Ved tilmelding og betaling mindre end 30 dage før kursusstart, eller ved betaling gennem en afdragsordning.
Afdragsordning:
Heraf betales 4.000 Kr. som depositum ved tilmeldingen. Restbeløbet betales med 3.100 Kr. pr. måned i 5 måneder. første afdrag betales før første mødegang. Derefter 1 afdrag pr. måned
Du er først tilmeldt Årskurset, når tilmelding og depositum eller fuld betaling er modtaget.
Depositum:
4.000 Kr. refunderes ikke hvis deltageren vælger at melde fra Årskursus i Polaritetsterapi. Dog kan depositum minus 1.000 Kr. i administrationsgebyr tilbagebetales ved framelding senest 1 måned før kursusstart.
Hvis minimums deltagerantallet ikke er opnået 10 dage før kursusstart, refunderes depositum/fuld betaling selvfølgelig.
Ved deltagers framelding senest 1 måned inden kursusstart, vil depositum minus 1.000 kr. blive tilbagebetalt.
Herefter tilbagebetales depositum ikke.
Ved deltagerens framelding senere end Årskursets start, tilbagebetales hverken depositum eller kursus afgiften for året. Det vil sige, at du hæfter for hele forløbet.
Hvis du ikke kan komme alle dage på kursusforløbet kan du ikke få delvis refusion eller tilbagebetaling.